En date på liv og død
Af Hanne Kalb, Februar 2015
Her en lille beretning fra min første rejse til Sydafrika og første skud på levende liv.
En date på liv og død : Min 2. Jagtdag starter med regn.... Dagen i forvejen solskin 35 grader ... Idag regn og jeg fryser ... OG jeg fryser aldrig .... Vi kører rundt i bushen flere timer i regnvejr og ingen dyr.....
Jeg fryser og min krop vil sove .... Jeg skal tisse helt vildt ... Svært at komme til at tisse med 4 mænd i bilen . ... Sad og funderede lidt over hvad jeg lavede på bagsædet af en 4wh med 3 beskidte mænd med rifler! Tja jeg havde jo valgt det ! Og i et kæphøj øjeblik sagt ja til skyde en impala... Efter det ikke lykkedes mig den første dag.... Og tanke mylder der skrig... Tænk hvis du anskyder, jeg er ikke hurtig nok til at skyde en impala ... Fantastisk smukt og nervøst dyr ... Havde sågar tænkt : find mig en tam ged... Måske det lykkedes! ...? Mine tanker var igang med at snakke mig fra at skyde ! Pludselig dukker en gruppe impalaer op med nogle flotte hanner... Min PH ( personale hunter) siger: Come on ! Vi springer ud af bilen .... Løber gennem tæt Bush ... Jeg spotter 2 flotte hanner... Får at vide at det er den venstre.... Kigger gennem riffelkikkerten ... Han står ikke rigtig... Vender sig lidt.... PH råber shoot shoot ... Har min impala på kornet... Men ved da jeg trækker af at det virker forkert .... Min pH siger jeg ikke ramte... Dog begyndte han at løbe i impalens retning ...Jeg genlader og sikre og løber efter... Alt i mens jeg tænker tanker: er han sikker på jeg ikke anskød den.. Tænk hvis jeg gjorde ... Mit værste mareridt!! Jeg vil ikke mere... Jeg kan jo ikke ... Også tænker jeg: næste gang jeg skyder så skyder jeg når jeg er klar .... Er jeg ikke klar må min Valentins date gå ... Vi løber stadig og får øje på nogle hanner igen... Han er der stadig min Valentins date... Og han er Hel og fin og virker næsten upåvirket af at der er fløjet en kugle omkring ørene på ham! I det høje græs får vi listet os ind på ham.... Føler mig som leoparden der skal skaffe føde til ungerne.... Prøver at få vejrtrækningen tilbage til normal / hvis en adrenalin pumpende krop nogen sinde vil få et roligt åndedragt? DER STÅR HAN - min valentin.... Skimter ham gennem det høje græs 50 meter foran mig... Er på knæ for min valentin... Sætter skyde stokken ... Ser ham gennem kikkerten ... Han ser på mig! Alt imens han kigger på mig og drejer sig lidt ... Får jeg tid og ro til at finde tilbage til mig selv og mit skud .... Da alt føles rigtig og jeg har gennemgået min tjekliste for at alt er rigtigt afsikre jeg og skyder.... Han falder ned ... Min pH er løbet ... Jeg genlader og sikre og løber ..... Da jeg er tæt på råber min ph: perfekt shot mam og gir mig et Knuz ... Først derefter ser jeg min vanlentin... Han er død ..... Han er et fuldstændigt prægtigt Sund og rask dyr på ca 9 år..... Så er det respekten og ærefrygten indhenter mig og ud af øjnene sprøjter tårnene .... Jeg er ikke ked af det..men hvem har givet mig lov til at vælge liv el død for ham.... Jeg har sååå meget respekt for ham jeg ikke ved hvor jeg skal gøre af migselv! Very Nice shot og very Nice animal MAM! Nu kommer kæresten løbende med trekkeren og det eneste jeg har at sige er : jeg hyler! ....de obligatoriske billeder blir taget ... Er sikker på han er flottere i live... Jeg er ikke stolt... Stolt er vel ikke noget der hører sammen med at tage et liv! Men jeg er fuld af respekt og ærefrygt ...selvfølgelig fik jeg guld for min smukke impala Valentins date ... Om jeg gør det igen ... Jeg ved det ikke! Var det min største oplevelse i mit liv : JA !!
