Våben med til Sydafrika 

Der går mange historier om at det er næsten håbløst at medbringe våben på flyrejser. Det er imidlertid kun tilfældet hvis der ikke er styr på tilladelser og rejsedokumenter. Hvis du vil medbringe dit eget våben på en rejse med Matswani Safaris, så sørger vi for at alt bliver lavet korrekt og sammen med din e-billet modtager du de færdige dokumenter samt en overskuelig vejledning. For den service betales 600,- DKK som opkræves på rejsebeviset. 

Er du 21 år kan du tage dit eget våben med til Sydafrika. Afhængig af flyselskab skal du forvente at det koster i alt 280-330 Euro at få dit våben med tur/retur. Grundet reglerne om ammunition med fly retur fra Sydafrika så anbefaler vi at du IKKE tager ammunition med retur. 

Alternativt kan du leje våben i Sydafrika, men uanset at de fleste leje-våben har monteret nyere sigtekikkert kan vi ikke garantere at alle våben lever op til skandinavisk standard. Våbenleje koster 25€ pr. jagtdag og ammunition 4 € pr. patron.

VÅBEN PAKNING OG TIPS VED CHECK-IN

Sammen med din e-billet modtager du en udførlig vejledning samt færdig udfyldte dokumenter opmærket med hvor du skal skrive under.

Pak våben uden bundstykke og uden magasin samt sigtekikkert i en solid, aflåselig våbenkuffert egnet til flytransport. Skydestok kan også placeres i våbenkufferten. Lad være med at pakke din sigtekikkert i håndbagagen – det kan give problemer i sikkerhedskontrollen!

Magasiner (uden patroner) og bundstykke pakkes i en pose e.l. som lægges øverst i din rejsekuffert.

Ammunition skal være i original emballage hvor de enkelte patroner er adskilte (ikke løse) og kasserne lægges i en godkendt ammunitionsboks (kan købes i de fleste jagtforretninger). Hjemmeladet ammunition kan sættes ned i boksens skille-system. Boksen lægges øverst i din rejsekuffert. På hjemturen kan man forvente at Security i Johannesburg Lufthavn kræver at ammunition skal udtages af rejsekufferten og sendes separat. Dette ekstra stykke bagage kan koste dyrt. Tag derfor ikke ammunition eller tomme patronhylstre med retur. 

Våbenolie og rensesæt må hverken være våbenkuffert eller i ammunitionsboks . Det skal pakkes særskilt i din rejsekuffert. Læg det i en plasticpose nederst i din rejsekuffert.

Vær i god tid i lufthavnen - mindst 2-3 timer før afrejse – da kontrol af våben og papirer kan tage ekstra tid.

Det eneste du skal gøre er at oplyse os at du skal have din egen riffel med, når du booker din rejse, og sende os en kopi af dit pas OG våbenpas (billedsiden), dit jagttegn og din våbentilladelse.

Du er velkommen til at kontakte kontoret på 76 13 40 42 eller sende en e-mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

 

Kontakt os

 +45 7613 4042

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Sallingsundvej 10
6715 Esbjerg N

CVR-nr. 10099625

Alle oplyste priser inkl. rejsebureaumoms

Kontaktformular

Salgskonsulenter

For spørgsmål eller booking, kontakt den jagtkonsulent der dækker dit område, eller kontakt vores hovedkontor. 

 

 

 

Find kontaktperson

Vi tilbyder

Hos Matswani Safaris får du høj kvalitet, service i top, sikkerhed og troværdighed hele vejen igennem.

 

 

 

Læs mere