Jagtrejser Sydafrika – individuelle

Matswani Safaris sammensætter individuelle jagtrejser til Sydafrika og andre udvalgte afrikanske lande. Afhængig af hvilke vildt arter du ønsker at jagte eller om du ønsker riffeljagt eller buejagt, laver vi gerne et skræddersyet tilbud til dig.

Individuel jagt anbefales, hvis du ønsker jagt på arterne i Big Five*, buejagt eller specielle kombinationer o.l. Priserne gælder for jagtdage og afslapningsdage (ikke-jagtdage). Ledsagere betaler samme pris uanset deltagelse som observatør på jagterne eller ophold på en af Matswani’s Lodges.

Buejagt bør afvikles i de tørre perioder - primært fra juni til september og fuldmåne perioder bør undgås.

*PS: Af etiske grunde tilbyder vi ikke løvejagt i Sydafrika.

Daglige rater:
Jagtdage 1:1 EUR 350
Jagtdage 2:1 EUR 230
Dagsrate for ledsager/afslapningsdage for jæger på Matswani EUR 190

Minimumsbooking er 6 jagtdage.

Prisen inkluderer:

  • Programtilrettelæggelse og jagttilladelser.
  • Overnatning i delt dobbeltværelse på det 5-stjernede Matswani Leopard Lodge.
  • Drikkevarer under jagten samt i Matswani Lodge (fri bar).
  • Professionel jagtfører (PH) 1:1 eller 2:1, tracker og jagtbil 4x4
  • Al persontransport i bil i Sydafrika inklusive t/r transport Johannesburg lufthavn/Matswani (forudsat ankomst/afrejse Johannesburg på vores sædvanlige transferdage) *
  • Skinner, tracker, samt klargøring af trofæer til sydafrikansk konservator.
  • Transport inklusive transportforsikring af trofæer til sydafrikansk konservator.
  • Transportservice i samarbejde med anerkendt speditør fra Sydafrika til din hjemadresse.

Prisen inkluderer ikke:

  • Flybilletter, skatter og afgifter (vi giver gerne et tilbud).
  • Trofæafgifter, konservatorarbejder og specielle eksport/import licenser.
  • Drikkepenge til PH, tracker og lodgepersonale – se vejledning.
  • Diverse forsikringer – se forsikringsafsnit.
  • Hjemsendelse af trofæer samt evt. told andre statslige afgifter.
  • Evt. tillæg ved ophold på lodger udenfor Matswani og ekstra transport se * ovenfor.

Tilvalg:

  • Enkeltværelse for DKK 3.500, som afregnes hjemmefra.
  • Egne våben kan medtages efter gældende regler.
  • Evt. leje af riffel i Sydafrika (EUR 25 pr. dag) plus ammunition som afregnes på Matswani.

Af hensyn til vores logistik kan de fastlagte jagtdage ikke konverteres til udflugter eller lignende kørsel.

Efter sidste jagtdag afregnes for køb i souvenirkiosken, trofæafgifter, konservatorarbejde, licenser, certifikater, evt. medalje tillæg, evt. leje af riffel og tilhørende forbrug af amo, drikkepenge til lodgepersonalet o.l.

Matswani modtager ikke kontanter som betaling. Afregning sker i EUR og KUN via kreditkort. Vær opmærksom på at Visa, MasterCard og andre internationale kreditkort af sikkerhedsmæssige årsager ofte har indlagt en limit pr. dag eller pr. uge. Derfor anbefaler vi, at du bruger Dankort ved afregningen eller på forhånd har aftalt ekstra trækningsret på dit kreditkort. Alternativt kan du indbetale et aconto beløb til Store Verden inden afrejsen.

 

 

Kontakt os

 +45 7613 4042

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Sallingsundvej 10
6715 Esbjerg N

CVR-nr. 10099625

Alle oplyste priser inkl. rejsebureaumoms

Kontaktformular

Salgskonsulenter

For spørgsmål eller booking, kontakt den jagtkonsulent der dækker dit område, eller kontakt vores hovedkontor. 

 

 

 

Find kontaktperson

Vi tilbyder

Hos Matswani Safaris får du høj kvalitet, service i top, sikkerhed og troværdighed hele vejen igennem.

 

 

 

Læs mere