Udskriv

Matswani trofæmuseum og vinkælder

Glæd dig til at besøge vores fantastiske museum. Et 800 m2 lokale med loft til kip danner de smukkeste omgivelser for en stor samling fuld-monterede afrikanske trofæer. Her starter vores jagtgrupper og kombigæster altid med at få inspiration og komme i rigtig “Afrika-stemning”.

I forbindelse med museumslokalet er der på 1. salen et stort mødelokale som kan benyttes til konferencer og andre større samlinger. Endvidere har vi mulighed for at arrangere receptioner og festlige buffetanretninger i de smukke lokaler og den store, hyggelige bar har ofte dannet rammen om samvær med fest og farver.

I kælderen under museet findes en rummelig og smukt indrettet vinkælder med et rigt udvalg af de bedste sydafrikanske vine, som opbevares under temperede forhold. I Matswani’s vinkælder kan der arrangeres vinsmagninger i de helt rigtige rammer og man kan bestille vin fra kælderen til middagen.