Om vejret på Matswani

Forårsperioden (september-november)
Sidst på foråret begynder græsset at gro og træer og blomster springer ud, det er en af de smukkeste tider i Sydafrika. Perioden er tør og varm, især i slutningen, og i denne periode ses der rigtig mange dyr.Temperaturen ligger på 22-28 grader i dagstimerne og ca. 12-17 grader om natten.

Sommerperioden (december-februar)
Sommermånederne kendetegnes ved at der er varmere og der kommer mere nedbør. Hvis man kan tale om en regntid, så ligger den i december og februar. Det er dog ikke sådan, at det regner i flere dage. Der kommer som regel et par voldsomme, men korte byger sidst på eftermiddagen eller i løbet af natten.

Temperaturen ligger på 25-35 grader i dagstimerne og ca. 15-20 grader om natten, da Matswani ligger i 1.200 meters højde over havet, er der tale om en meget behagelig og tør luft, der ikke føles klam.

Efterårsperioden (marts-maj)
Starten af perioden er varm og frodig. Omkring maj/juni måned falder bladene af træerne og græsset visner. I maj kan man sidde ude i nattetimerne med en sweater på. Temperaturen ligger på 22-28 grader i dagstimerne og ca. 5-15 grader om natten.

Vinterperioden (juni-august)
Ubetinget den bedste årstid for fotosafari. Perioden er tør og kold. Græsset er næsten visnet helt væk og der er ingen blade på træerne. Det er let at finde dyr, selv de mere sjældne arter har svært ved at skjule sig. Til gengæld er aftenerne kølige, så vi spiser i restauranten, eller opholder os i den hyggelige lounge foran ilden.

Temperaturen ligger på 20-25 grader i dagstimerne og ca. 5-10 grader om natten. Nogenlunde som en dansk sommer.

Nyhedsbrev

Tilmeld nyhedsbrev

Stil et spørgsmål

Felter markeret med * er påkrævet

Sikkerhedsbillede Opdater sikkerhedsbillede


 
D. 17 marts 2018 gik turen for 5 gang til Matswani, med min gode rejsekollega Rie. Vi blev budt velkommen af Anne, der tager sig af jægerne, alt er arrangeret og tilrettelagt., vi hilser på pH erne, min gode ven Capy er still going strong. det er dejligt at se det hele igen. Jagten begynder næste dag, efter indskydning af rifler. Jeg fik skudt to flotte impalaer, en springbuk og en stor Zebra hingst, alt gik godt. Kan jeg helbrdsmæssigt holde til den lange rejse, kommer jeg igen næste år. Matswani er et dejligt sted.
Gerda Dremstrup

Kontakt Os

Matswani Safaris
Telefon: +45 7613 4042
E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Sallingsundvej 10
6715 Esbjerg N

Kontaktformular

Salgskonsulenter

Klik her >>

Vi tilbyder

Matswani Safaris sammensætter individuelle jagtrejser til Sydafrika og andre udvalgte afrikanske lande. Afhængig af hvilke vildt arter du ønsker at jagte eller om du ønsker riffeljagt eller buejagt, laver vi gerne et skræddersyet tilbud til dig. Individuel jagt anbefales, hvis du ønsker jagt på arterne i Big Five, buejagt eller specielle kombinationer o.l. Priserne gælder for jagtdage og afslapningsdage (ikke-jagtdage). Ledsagere betaler samme pris uanset deltagelse som observatør på jagterne eller ophold på en af Matswani's Lodger.

Læs mere