Om bæredygtig turisme
Store Verden går ind for bæredygtig turisme. Dvs. turisme der kan hvile i sig selv og tager hensyn til lokalbefolkningen og det lokale miljø.
Derfor rejser vi altid i små grupper på max. 20-28 personer og langt fra traditionelle turistruter.Vi lægger vægt på, at de hoteller og lodges vi anvender er specielt udvalgte steder, hvor man føler sig hengivet til den natur og kultur som det enkelte rejsemål er kendt for.
I Sydafrika har vi valgt Matswani Safari Lodge som vores juvel. Matswani har sit eget reservat, hvor man oplever alt hvad Sydafrikas natur og kultur har at byde på.
På Matswani reservatet gennemføres omfattende avlsprojekter for nyala, sabelantilope og næsehorn. Næsehornet har igennem mange år været en truet dyreart, men på grund af en helt utrolig indsats fra mange private naturelskere, samt fonde, er bestanden nu i stærk fremgang i det sydlige Afrika.