Hjemtransport af trofæer fra Sydafrika - Matswani service !

En jagtrejse med Matswani Safaris er et helhedsprodukt som bl.a. indeholder transport, jagt, ophold, forplejning, professionel jæger, tracker, skinnere, konservatorarbejde ved vores sydafrikanske partnere, udfærdigelse af dokumenter, samt betryggende forsikringsdækninger af dine trofæer under hele processen.

Dine trofæer er brandforsikret gennem Matswani Safaris i perioden fra de er nedlagt til de bliver afhentet hos konservator, hvorefter transportforsikringen overtager ansvaret til trofæerne er leveret på den aftalte adresse. I tilfælde af brand omfatter dækningen levering af et lignende trofæ samt det bestilte konservatorarbejde. Bemærk at dækningen ikke omfatter kontant erstatning, erstatningsjagt eller en ny rejseØnskes yderligere forsikring, herunder erstatningsjagt eller kontant erstatning, skal du tegne en tillægsforsikring ved dit eget forsikringsselskab.

Matswani Safaris samarbejder kun med professionelle speditører med årelang erfaring i transport af jagt-trofæer. Vi hjemsender flere trofæer pr. skib eller fly flere gange om året, og du er garanteret en sikker hjemtransport til meget konkurrencedygtige takster. Transportomkostninger fra vores konservator til din leveringsadresse afregnes direkte til speditionsfirmaet efter et pointsystem opbygget efter trofæstørrelse (volumen betragtning). Dette system har vist sig at være den mest retfærdige fordelingsnøgle ved skibscontainer transport, og på grund af det store antal trofæer som vi eksporterer sikrer vi dig nok markedets billigste hjemtransport.

Leveringstiden er for tiden 12-14 måneder, men kan variere afhængig af årstiden for din jagt og ekspeditionstiden hos de sydafrikanske myndigheder for udstedelse af nødvendige eksportdokumenter. Når dine trofæer er klar til at sendes ud af sydafrika, vil du få en mail fra speditionsfirmaet.

Ønsker du ikke konservatorarbejdet udført i Sydafrika skal du vælge en Dip and Pack løsning. Transportomkostninger ud fra vores konservator og forsikring er for din egen regning. Bemærk at Dip and Pack også skal afregnes, hvis dine trofæer skal behandles hos en anden sydafrikansk konservator end de konservatorer, som vi samarbejder med. Vi anbefaler dig at kontakte speditionsfirmaet, for at få afklaret alle ekstraomkostninger ved at vælge en Dip and Pack løsning.

Ønsker du selv at arrangere hjemtransporten tilbyder vi kun Dip and Pack, og vores sydafrikanske partnere vil sørge for at levere til den speditør, som du angiver. Transportomkostninger ud fra vores konservator og forsikring er for din egen regning. Du er velkommen til at rekvirere vores Dip and Pack prisliste.

Konservatorarbejder som ikke fremgår af prislisten afregnes billigst efter regning. Vi udarbejder også gerne et fast tilbud efter dine specifikationer.

 

For spørgsmål vedrørende hjemtransport/ leveringstid mm. er I velkommen til at kontakte vores samarbejdspartner Global Trophy Logistics på Tlf.: +45 31513985 eller via deres hjemmeside https://gtltrophy.com/kontakt/

 

Nyhedsbrev

Tilmeld nyhedsbrev

Stil et spørgsmål

Felter markeret med * er påkrævet

Sikkerhedsbillede Opdater sikkerhedsbillede


 
Kære Matswani. En sjette gang blev det til, med min gode rejsemakker Rie. Det var dejligt at se det hele igen, Elefant lodge, det var som at komme hjem til en kær familie, Andrea og alle hendes søde hjælpere. Se Capy den professionelle hunter, med ny bil og ny tracker. Gode jagtoplevelser. En Impala, en Blesbuk, en bushbuk, to wortesvin og en Duiker, den har jeg gerne ville skyde de sidste mange år, nu fik jeg den. Størst var min glæde over, at jeg var godt skydende, som 77 årig er det ikke en selvfølge, men træning hver dag gavner. Nu er det så om helbredet klarer en tur til næste år. Tak til alle på Matswani for endnu en uforglemmelig rejse Gerda Dremstrup ,
Gerda Dremstrup

Kontakt Os

Matswani Safaris
Telefon: +45 7613 4042
E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Sallingsundvej 10
6715 Esbjerg N

Kontaktformular

Salgskonsulenter

Klik her >>

Vi tilbyder

Matswani Safaris sammensætter individuelle jagtrejser til Sydafrika og andre udvalgte afrikanske lande. Afhængig af hvilke vildt arter du ønsker at jagte eller om du ønsker riffeljagt eller buejagt, laver vi gerne et skræddersyet tilbud til dig. Individuel jagt anbefales, hvis du ønsker jagt på arterne i Big Five, buejagt eller specielle kombinationer o.l. Priserne gælder for jagtdage og afslapningsdage (ikke-jagtdage). Ledsagere betaler samme pris uanset deltagelse som observatør på jagterne eller ophold på en af Matswani's Lodger.

Læs mere