Udskriv

Sydafrika - Ikke sidste gang!!

Af Gitte og Jørgen Bremholm 10. oktober 2017.

Endelig skulle vi afsted igen! Denne gang til Sydafrika og forventningerne var store til turen.

Men også med lidt betænkeligheder, da vi en lille måned før afrejse modtog besked fra Matswani om, at vi var opgraderet til at skulle bo på Lion Lodge, da vi var det eneste hold af jægere på turen. Dette betød, at vi skulle indkvarteres sammen med gæster fra Store Verden, som alle var på Safari og kun udstyret med fotoudstyr.
Det skal siges med det samme, at vi mødte en masse positive, sjove og glade mennesker på turen, som alle var interesserede i at høre om vores oplevelser. Der var ingen dårlige vibrationer eller ”kiggen skævt” til formålet med vores tur, og hele holdet fulgte spændt med, om vi endelig havde fået vores drømmetrofæ – det store vortesvin. Vi savnede dog det godmodige drilleri og røverhistorierne omkring bålet om aftenen fra jægere, der selv havde oplevet den fantastiske afrikanske natur.

Efter en gnidningsløs rejse med KLM fra Billund via Amsterdam til Johannesburg fik vi en god nats søvn i Pretoria med en spændende rundtur næste formiddag, inden turen gik videre til Matswani, hvor vi ankom først på eftermiddagen til en overdådig frokost i smukke omgivelser. 

Senere på aftenen mødte vi vores PH Fann, og afviklingen af de næste 5 jagtdage blev aftalt efter bedste evne, vel vidende at det er jagt, og ikke alt lykkes, hvilket vi havde erfaret et par år tidligere i Botswana, hvor det ultimative bytte var drømmen om et stort vortesvin. Det havde allerede reserveret plads på væggen i stuen, og den plads var stadig reserveret. Fann, vores PH ville ikke garantere, at pladsen ville være optaget, når vi nåede enden på vores ophold. Lad os bare afsløre allerede nu, at pladsen stadig er ledig, trods store og ægte anstrengelser fra både PH og tracker Carlos – men så kan vi måske komme afsted igen.

Første morgen kørte vi på skydebanen, hvor jeg fik mulighed for at afprøve den riffel, jeg havde lejet af vores PH, og efter et par velplacerede træffere, var vi klar til at gå på jagt. Min kone er ikke selv jæger, men deltager på jagten, hvilket vi har stor glæde af, når oplevelserne skal deles igen og igen.
Vi havde nogle dejlige og spændende jagtdage med masser af gode oplevelser i den skønne og for årstiden meget barske natur, hvor tørken var begyndt at kræve sine ofre blandt ældre og svage dyr. Det første offer vi fandt på vores vej, var en ældre oryx, som jeg måtte aflive, så vi kunne få trukket den væk fra vandhullet. Efter den lidt kedelige start fik vi kontakt med yderligere en lille gruppe af de smukke oryx og efter en halv times tid, fik jeg frit skud til en pæn tyr, som faldt for en god kugle. Afrikansk vildt er meget skudstærkt, hvilket også her betød, at den ikke var forendt og måtte have en kugle mere. Efter en god start på dagen besluttede vi os for at vente på det tidligere omtalte vortesvin - uden held.

Bremholm Oryx Oktober2017

 

Jeg havde af min dejlige kone fået en gave til min 60 års fødselsdag, nemlig en nyala og en efterfølgende hovedmontering. Dag 2 blev helliget jagten på dette smukke dyr. Efter skiftevis at have kørt rundt på ”veje” og stier kun afbrudt af afstikkere til fods uden at komme på skudhold, besluttede vi os for at skifte lokkation, men efter få minutter på vej ud af området spottede vores PH en stor nyala inde mellem træerne og efter endnu et par minutter, hvor jeg ventede på en lille åbning mellem træer og grene, lykkedes det med et enkelt skud at nedlægge dette smukke dyr. Eftermiddagen igen jagt på vortesvin - uden held.

Bremholm Nyala Oktober2017

 

Jeg havde 3 uger før vi skulle afsted modtaget besked fra Matswani om, at det muligvis ville være muligt at jage Springbuk, dog skulle vi være indstillet på en lang køretur, hvilket vi naturligvis var med på, da dette smukke dyr stod højt på vores ønskeliste. Vi brugte omkring 5 timer på at vandre/pürche i rigtig uvejsomt terræn, med kraftige stigninger og masser af sten, og en vind der ustandseligt ændrede retning, hvilket ikke gjorde opgaven lettere, og da vi til sidst besluttede os for at ”give op”, stødte vi en gruppe blesbukke og i den forvirring kom der pludselig 4 sorte springbukke ud mellem træerne, og det lykkedes mig at få ram på en pæn buk inde på omkring 30 meter.

Bremholm Springbuck Oktober2017

 

Efter en pause på ½ times tid besluttede vi at give det endnu et forsøg på en common springbuk, som vi til sidst fik en skudchance til på ca. 230 meter, desværre skød jeg over, men heldigvis uden at skade dyret. En lang og hård dag var til ende, og efter en kold og velfortjent øl gik turen hjem til lodgen. 

Søndag, vores 4. jagtdag havde vi besluttet at gøre et forsøg på at finde en pæn blesbuk, og hvis muligt en rigtig fin Impala. Efter en lille halv times tid, startede vi til fods i et lettere kuperet og tæt bevokset område, med vores tro følgesvend den evigt skiftende vind, som gang på gang gjorde opgaven dejlig udfordrende! På et tidspunkt, hvor vi står og vurderer, hvilken vej vi skal vælge, kommer der pludselig 3 dyr op fra en lavning i terrænet, som vi ikke havde set, og på ca. 70 meter lykkedes det at nedlægge en pæn blesbuk, som aldrig nåede at opdage, hvad der skete.

Bremholm Blesbok Oktober2017

 

Efter de obligatoriske trofæbilleder besluttede vi at gøre et forsøg på at finde en fin impala vel vidende, at de i den kraftige middagssol nok stod i skyggen af træerne og i tæt bevoksning. Efter en lille time og efter at have stødt et par flokke af impalaer, igen med stor tak til den skiftende vind, lykkedes det at komme på skudhold af en flok, der som forventet havde valgt at søge skygge under træernes grene. Det er en ting at udvælge en pæn impala i flokken, men en aldeles anden på 70 – 80 meter at skulle følge dyrets bevægelser mellem artsfæller foran, bagved osv osv. Men tålmodighed belønnes - efter 10 til 15 minutter var der pludselig plads til, at jeg uden risiko for at ramme andre dyr kunne sætte en kugle lige på bladet.

Bremholm Impala Oktober2017

Vi havde hjemmefra besluttet os for en 5. jagtdag, da vi fra vores tidligere tur i Botswana vidste, at tingene ikke altid går, som man håber. Så vi aftalte med Fann vores dygtige PH, at sidste dag udelukkende skulle bruges på at finde vores store vortesvin. Efter en lang dag med masser af grise – udelukkende hunner, mange og store – begyndte vi at tro, forplantningen blandt vortesvin, kan klares uden hanner!!!!


Vi nød solens sidste stråler sammen med vores PH Fann og tracker Carlos og kunne takke af for nogle dejlige dage i deres selskab under Afrikas varme sol. Vi blev enige om, at der må være en stor, flot og charmerende warthog, som venter på, at vi igen får muligheden for at besøge dette smukke land, hvis røde sand har fortryllet vores sanser og som i den grad har fundet en plads i vore hjerter.
TAK til Matswani, til hele staben og til Julie, som hjemmefra sikrede, at der var styr på det hele, og en stor opfordring til alle de jægere, som endnu ikke har besøgt stedet, men godt kunne tænke sig at komme afsted, så tag familien med på en kombineret tur, det vil I aldrig fortryde.


Gitte & Jørgen Bremholm