Udskriv

Med riffel og bue på jagt

Af Niels Reutzer og Lene Skovgaard

Lige fra vi blev mødt i lufthavnen af Jo vores guide på Elefanth Lodge, som gik med til politiet, for at få min riffel udleveret, til vi igen blev sat af efter nogle fantastiske dage, følte vi at, vi var de vigtigste personer i verden, og alle stod til rådighed fra morgen til aften.

Niels havde bue med og hans PH Faan var det bedste match, man kunne tænke sig. Niels fik skudt 2 impalaer, et vortesvin og en zebra på de første 3 dage, og jeg fik skudt eland, blue wilderbeest, impala, vortesvin og en blesbock i samme tidsrum sammen med min fantastiske PH Sagie, så vi blev enige om at slutte jagten og koble os på safarituristerne, så vi kom med ud i området og endte med bushbrunch med en fantastisk udsigt. Den 5. dag kørte Jo en tur på Matswani's område med alle (4 jægere og 2 ledsagere) og han fortalte om dyr og planter og alt hvad vi kunne finde på at spørge om. Han var guld værd og en fantastisk hyggelig person. Maden var til 5 stjerner, omgivelserne helt fantastiske, alt personale uovertruffent og vi vender meget gerne tilbage en dag. Jeg havde måske ikke forventet, at det meste jagt foregik fra blinds ved vandhuller, når jeg skulle skyde med riffel, kun blesbocken purschede jeg efter, men da jeg først lige havde indstillet mig på det, så var jagten super spændende, og Niels som skød med bue vidste godt, at det ville blive helt umuligt, hvis han ikke sad i blinds. Jeg vil anbefale at man tager sin egen riffel med, og der var ingen problemer, når man bare lader være med at tage ikke brugte patroner med hjem. Tak for nogle fantastiske dage.