Min Bøffel

Af Ib Højgaard Jensen, oktober 2014

Efter en slidsom rejse ankom vi til Matswani Lodge og en fantastisk bolig for de næste 7 dage. Præsentation af min PH - Herman - i museet med alle de udstoppede dyr. Deriblandt en kæmpe udstoppet bøffeltyr, som jeg størrelsesmæssigt slet ikke gjorde mig forhåbninger om at kunne matche.

På samme museum afgav vi ønsker til hvilke dyr vi gerne ville nedlægge.
Hjemmefra havde jeg sagt til Carsten, at mit store ønske var at nedlægge en bøffel. Herman mente dog, at jeg skulle begynde med nogle lidt mindre dyr, efter indskydning af lejeriflen, som var en 0.375 H+H FN. Så vi enedes om at gå efter Blue Wilderbeast og Vortesvin.
Da jeg torsdag havde nedlagt de to dyr, sagde Herman ok for mine skud, og jeg var "godkendt" til bøffeljagt fredag.
Den dag startede med at vi kørte ud til et område en times kørsel fra Lodgen. Vi havde en ekstra PH med hjemme fra Lodgen som var under uddannelse som "PH i farlig vildt". Undervejs tog vi en lokal tracker op, som hed Johannes. Med ham havde Herman lavet et stort forarbejde, for at spore bøflerne på området. Vi kørte ud i bushen, hvor vi undervejs så en hyæne der løb fra en nedlagt ung bøffel, og regnede derfor med at der lå en løve i nærheden som slog bug. Et kvarters tid efter så vi 2 unge hanløver, der lå og gloede sultent på os.
Efter endnu ca. 20 minutters kørsel, blev bilen parkeret sammen med Samuel, Hermans tracker, og vi skulle nu jage til fods. Det var i sig selv en spændende optakt, idet vi så spor efter en del hunløver og også nogle hanløver, hver gang vi kom til noget sand. På et tidspunkt spottede Herman, i skyggen ved en lund, nogle bøfler der lå og tyggede drøv. Vi havde vinden ind fra højre, og de havde vinden ind fra snuden, så de opdagede os ikke. Vi luskede os ind på 50-60 meters afstand. Tærrenet var forholdsvist åbent. Vi så nu et sæt store horn yderst til højre og dem gjorde Herman mig også opmærksom på, og mente at det nok var ham jeg skulle nedlægge. Jeg satte skydestokken op og gjorde klar til at skyde og nu gav Herman og den anden jæger, sig til at råbe og skrige og klappe i hænderne. Straks rejste flokken sig. Den store tyr stod bag nogle af de andre, så der ikke var frit skud felt. Men kort efter trådte han lidt frem og jeg kunne frit placere en god bladkugle. Det var han ikke særlig tilfreds med, så han gik om bag flokken, hvor jeg kunne se at han trak vejret hurtigt. Nu stod resten af flokken og gloede på os, og vi kunne se at der var 6 ialt. Så gik den store tyr tilbage og med forkroppen inde i den lund de havde ligget i skyggen af. Jeg kunne ikke komme til at skyde, men til alt held trådte han lidt tilbage, så bladet blev frit endnu engang og han fik nummer 2 kugle. Imidlertid havde Herman med sin walkie tilkaldt Samuel og bilen. Da bilen kom rendte de øvrige bøfler om bag lunden og ud og ind ad den. Og vi kunne nu se den store bøffels silhuet inde i lunden. Vi kravlede op i bilen og kørte om på den modsatte side af lunden hvor han fik den tredje bladkugle, som fik ham i knæ. Men han rejste sig igen og gik tilbage gennem lunden væk fra os. Vi kørte tilbage til den side af lunden hvor han nu stod. Der var også de andre bøfler, som nu var meget interesserede i os, så vi jog dem væk ved at køre efter dem med bilen og dytte i hornet. Vi vendte tilbage til tyren som nu havde lagt sig. Jeg gav ham et nakkeskud og så udstødte han et brøl som tegn på at han var død.
Det var en sej gammel fætter, som Herman skød til 800 kg. Han spændte over 97 centimeter. De resterende bøfler vendte iøvrigt tilbage inden vi havde fået ham op i bilen, så Samuel og Johannes måtte rende rundt og skræmme dem væk med råb og viften med hænderne. I sig selv lidt skræmmende.
Dagen efter var det Impala. Det var ligesom fløden i sovsen. Herman viste os et helt andet revir, hvor han vidste at der gik nogle store. Vi sad i et skjul ved et dejligt vandhul, hvor der kom både vortesvin, blå gnu, Impalaer som Herman syntes var for små, og baviner der rendte rundt og larmede. Så endelig kom den store buk frem fra bushen, men vinden vendte og han løb ind igen. Herman mente så, at det var bedst at vi rykkede ud fra skjulet med vores stole, og tog plads ved siden af, med fronten i retning af bushen i stedet for vandhullet. Efter et kvarter kom han frem igen og gik meget agtpågivende, men alligevel målrettet ned til vandingsstedet. Endnu engang blev han dog nervøs og vendte sig om. Men kort efter vendte han bredsiden til og "bang" så smed han sig i en busk. Gevaldig oplevelse. Ud over jagtoplevelserne sammen med Herman og Samuel havde vi en rigtig god uge, hvor Joe og resten af personalet gav os sublim service og mange smil hver dag.
Tusind tak for gode oplevelser, også at Carsten hjemmefra mente at vi kunne passe ind med de andre 4 par. Godt set. Vi hyggede os sammen.

 Ib og Ulla Højgaard Jensen Roskilde