Stehanie og impalaen
af Werner Valentin, okt. 2012 | Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Stephanie 11 år har i mange år vist stor interesse for jagt og vildtet. Hun har ofte været med som driver med hund på mine områder på Fyn.
Hun har været med på jagt i Tyskland efter råbuk og vildsvin, hvor hun udviste stor tålmodighed.
Hun har siddet i hochsizt i op til 3 timer og set rådyr, og ventet på at vildsvin skulle komme ud af mosen bag os.
Så da vi skulle til Afrika med Matswani blev det aftalt at hun skulle med mig på jagt og skyde en Impala...
Stephanie trænede i mange måneder med skydning i skydeklub, dels på 15 meter bane og 50 meter bane og da hun lavede 186 point ud af 200 var hun klar. Så vi øvede os med en caliber 243, som hun også mesterede til fulde. Der blev trænet med dyrenes anatomi, hvor man skulle ramme, og om dyret stod lige for.
Så blev der øvet ude på reviret med at komme tæt på vildtet, og sidde stille, samt se om det er var et han- eller hundyr.
Så kom der lige det med, at man jo skulle have det rette udstyr; bukser, bluse, t-shirt, hat, vandresko, strømper, kikkert m.m.
Ja, så var man klar.
Ventetiden til turen med Matswani Safaris til Sydafrika var lang. Der blev talt ned dag for dag, og endelig kom så dagen. Turen gik fra Billund via Amsterdam, og så videre til Johannesburg og her blev vi budt velkommen af personalet fra Matswani. Første nat overnattede vi på hotel i Pretoria og næste dag gik turen mod Matswani.
Vi ankom om eftermiddagen og blev indlogeret i vores værelser og om aftenen blev serveret et utrolig velanrettet måltid af Kudu-filet. Efter dette lækre måltid var det i seng, men inden da skulle alt jagtdresset jo frem og gøres klar. Næste morgen var det tidligt op til et solidt måltid morgenmad, og så kom vores PH som hedder Herman Lubbe – en utrolig rar mand og man fornemmede med det samme at denne mand vidste alt om jagt, våben og de vilde dyr. Vi følte os i gode hænder. Vi startede på skydebanen, og efter at have rettet kikkerten, ramte Stephanie 2 skud i centrum. Så var det afgang mod jagtområderne hvor der skulle skydes Impala, men Stephanie var træt og heldet var ikke med os. Men der blev set både Impala og Vortesvin. Det havde været en spændende dag med mange gode oplevelser og hygge med Herman, som var utrolig god til at fortælle om vildtet, naturen og om Sydafrika.
På 2. dagen blev Stephanie indhentet af trætheden efter den lange rejse og de mange indtryk på den første jagtdag. Så hun blev hjemme ved mor og hendes storebror.
På 3. dagen var Stephanie klar til jagt igen og denne gang ville mor og storebror med ud på jagt. Vi ankommer og ser en flok Impalaer, men vinden driller os, så de får fært af os og går stille væk. Vi prøver om vi kan komme tæt på dem, men desværre ikke. Så pludselig ser Herman et par Impaler som kommer gående fra venstre. De har ikke set os, og mens vi afventer ser Stephanie pludselig en Jackal lige foran os. Herman visker at det er et sjældent syn at få så tæt på – men det er ikke Jackal vi er ude efter. Pludselig har Herman skydestokken oppe, og siger til Stehanie at nu er det op med riflen…..du skal være klar. Jeg står bagved sammen med trackeren Samuel og afventer hvad der sker. Det føles som timer, og vi ser en stor Impala buk nærme sig. Stephanie´s ben ryster men hun holder riflen stille og fingeren langs skæftet som hun har lært og husket selvom det nu er lidt stresset. Herman taler sagte til hende og nu er der ro på. Jeg hører ham hviske SHOOT, og pludselig lyder der et skud som tager dyret med et klask. Fra min kikkert kan jeg se Impalen blive ramt af et perfekt skud igennem hjertet og den løber ca. 15 meter for at forende.
Min datter Stephanie har gjordt det! Hun har nedlagt sit første stykke vildt – en rigtig pæn stor Impala med et perfekt skud. Herman står og peger på sine lår og arme – han har GÅSEHUD. Nu får Samuel besked på at hente mor og storebror som blev på bilen. Vi samles alle og her stod vi så overfor Stephanies først stykke nedlagt vildt. Denne oplevelse kan ikke beskrives, og Stehanie sagde at hun havde bedt til Gud om at dette måtte gå i opfyldelse . Det var nemlig Herman som havde fortalt hende, at da han skulle skyde sit første stykke vildt så havde hans onkel sagt at han skulle bede til Gud og så skete det.
Herman sagde til Stehanie at hun skulle komme hen til hendes Impala for at blive rigtig indviet som afrikansk jæger. Først fik hun blod på venstre kind fra 2 fingre, så på højre kind og til sidst i panden. Nu var hun JÆGER og så var det godt med en kold cola.
Så skulle der tages foto af impalen og Herman gættede på at det er en Guldmedalje impala hun havde skudt. Fantastisk – for hendes far havde også skudt en Impala med det blev KUN til en sølvmedalje . Nu er min datter en rigtig jæger, og nu ønsker hun sig selvfølgelig et gavekort til hendes konfirmation til en jagtrejse med farmand til Matswani, hvor der er nye ønsker på listen.
Og så til slut en sætning som der blev nævnt mange gange af Herman …… FAR BETALE …. og det spøger vi meget med. En stor tak til Matswani og deres personale for en utrolig god kombineret ferie og jagtrejse, og ikke mindst stor TAK til Herman Lubbee, og Samuel som gjorde et stort stykke professionelt arbejde, så det blev til en kæmpe oplevelse for alle.
En varm tak fra Werner & Kaja Valentin, Stephanie og Mads.