Udskriv

Super vellykket kombi-jagttur

af Ole Stattau, julen 2013 | Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Vi var 6 familiemedlemmer, heraf 2 jægere, som forventningsfulde, efter at have deltaget i Carstens introduktionsaften om Matswani's lyksagligheder, ankom til den Sydafrikanske Safari-Lodge. Lad mig med det samme sige, vi blev ikke skuffede. Matswani er et gudsbenådet sted, eksklusivt, men med usnobbet service i høj kvalitet, i såvel det kulinariske, som i de separate lodges, man bliver indkvarteret i...

 7-IMG 2194

Prikken over i’et blev dog de spændende jagt- dage, som Daniel (19 år) og jeg (morfar) oplevede, takket være de dygtige PH’ere, som så og iagttog de mindste bevægelser i Bushen. I 35 graders behagelig varme, purshede vi os frem mod vildtet og oplevede det vi søgte, nemlig ”fair game” og mange smukke trofæer. Således nedlagde Daniel:  1 vortesvin, 1 impala, 1 blesbok og endelig en stor flot struds.

8-PC230122

Han var pave stolt. Jeg selv kunne ligeledes med tilfredshed notere 4 dyr i jagtjournalen: 2 impalaer, 1 blesbok og endvidere, som fjeren i turbanen, en smuk  zebra-hingst.

9-IMG 2165

Vi havde heldigvis på forhånd gjort PH’erne opmærksom på vores manglende praktiske erfaring i skydning fra skydestok på længere distancer. Det viste sig da også særdeles svært at få styr på vejrtrækning og puls, og samtidig kontrollere den berømte jagtfeber så meget, at trådkorset kunne placeres betrykkende præcist over forløbet. Fidusen, som PH’eren beredvilligt belærte os om, er nemlig, at man slet ikke skal forsøge at fastholde et krampagtigt sigte. Men derimod i stedet føre trådkorset i en rolig kontrolleret bevægelse gennem dyret og afgive skuddet i selv samme øjeblik sigtemålet passeres.  Efter at have afprøvet metoden, skal jeg prise effektiviteten, ikke ret mange dyr valgte herefter at stå op, efter at være blevet konfronteret med lektionen.

10-IMG 2071

Alt i alt, så og nedlagde vi mere vildt, end vi hjemme fra havde haft fantasi til at forestille os, og ikke mindst, spændingen og intensiteten i selve safari- jagten, som kun vanskeligt kan beskrives, den skal opleves.

For fuldstændighedens skyld, skylder jeg at tilføje, at familien på ingen måde blev ladt i stikken eller kedede sig, alt imens vi jægere plejede vores egoer. Nej tvært om,  Matswanis guider sørgede imens for  adskillige oplevelsesrige foto-safari ture ind imellem det behagelige liv omkring den tiltrækkende pool, skulle jeg hilse og sige.

11-IMG 2095

Tak til Matswani Safaris for en på alle måder dejlig tur.

På gensyn.

Ole