Kære alle på Matswani. Endnu en gang havde jeg en fantastisk oplevelse på Matswani. Denne gang havde jeg hele familien med, som gennemførte et flot program, medens jeg tog lidt på jagt. Jeg kan kun varmt anbefale Combituren, hvor familien også kan deltage. Jagtmæssigt fik jeg det jeg kom efter, selvom det var svære dyr i sommertiden i Sydafrika. PH’erne er dygtige og tålmodige. Når man kommer hjem er folk virkelig overrasket over at det ikke koster mere. Jeg tager i hvertfald snart af sted igen. Mange hilsner og Tak. Jan Holdt Matthiesen, Vejle.
Jan Holdt Matthiesen 01 marts, 2012
Til alle på Matswani Tak for et super godt ophold på Matswani med rigtig god mad og en fin betjening, mig og min datter var der i November og December og har fået hvad vi kom efter. Det var også nogle fantastisk dygtige PH vi havde begge gange vi var der – både til jagten og til hygge, og vi fik skudt alt det vi havde på programmet begge gange – måske lidt mere. Nu tager jeg lige en tur mere her til Marts for det er gået lidt i blodet på mig, jeg tror jeg mangler et par stykker at skyde. Det er et utrolig dejlig sted at være…… så tak for det. Hilsen Rikke og Erik Andersson
Erik og Rikke Andersson 31 marts, 2012
Kære Carsten og Vagn, Hermed et foto fra vor jagt dag – vi havde en super dag sammen med Frederik – som vi fik et meget godt indtryk af, han gjorde et godt stykke arbejde for at få den chance som Emil havde brug for, Emil skød en hjerte kugle til Blesbukken på 80 meters afstand. Emil og jeg har trænet ugentligt med skydestokken det meste af sommeren, det har givet ham den fornødne færdighed og selvtillid. Der var selvfølgelig spørgsmål vedr låne riffel, men alt var OK med den lånte .243er som blev stillet til rådighed var helt i orden. PS: Skulle der være andre jægere som gerne vil tage deres søn med, så må i gerne bruge mig som reference. Best regards, Ole Garsdal
Ole Garsdal 10 januar, 2012
Hej Carsten, Det er vist på tide at takke for en dejlig og veltilrettelagt tur til Matswani denne sommer. Alt fungerede på bedste vis og vi havde i PH Peter Du Plessis en fantastisk og meget venlig mand som samtidig kunne tackle vores 2 drenge. Jeg fik nedlagt nogle flotte trofæer i Blesbock, Impala, Stenbock, Duiker og Warthog, men missede desværre på sidstedagen en ret så stor Kudutyr. De største øjeblikke var dog da min kone Anja og vores 9 årige søn Oscar fik skudt deres flotte dyr. Anja en smuk Impala og en KÆMPE Warthog, Oscar en ligeledes smuk Impala og en stor Warthog – skudt på 161 mtr. med Cal.30.06 placeret umiddelbart bag øret. Mon ikke faderen var stolt…. Tak for flot indkvartering, dejlig mad og venlig betjening. Stor tak til Peter for super jagtføring, tak til Hermann og de øvrige PHére for deres smittende humør og tak til dig og dit team for en super god tur. Håber snart at kunne besøge Matswani igen. Jeg mangler stadig Kudu, Oryx, Bushbuck, Nyala,……………… Med venlig hilsen Tue Bech-Hansen & familie.
Tue Bech-Hansen 22 juli, 2011
Hej Carsten, Så er vi hjemme i Hillerød igen, og vi synes lige, at vi vil skrive til dig for at fortælle, at det har været en super-duper, helt fantastisk tur til Matswani. Det er nogle fantastiske omgivelser, fænomenale indkvarteringsforhold, helt vildt, vildt lækker mad – og et personale ud over det sædvanlige. Det er nogle exceptionelt dygtige, humørfyldte og imødekommende guider – både danske og afrikanske – og det er i høj grad dem, der er skyld i, at rejsen ikke “kun” blev en fantastisk oplevelse, men en helt fantastisk, super, fabelagtig oplevelse. De hoppede og sprang for os, vidste utroligt meget, og selvom man havde indtryk af, at de arbejdede hele tiden, var de altid veloplagte og fulde af spræl. Igen og igen fyldte de os med informationer, man aldrig selv ville have tænkt over – og igen og igen fik de taget fusen på os ved at fortælle den ene usande historie efter den anden. Og det er helt utoligt, så godt de supplerer hinanden – både med fakta og med sjove anekdoter. Hvis man kunne uddele stjerner op til 10, ville vi mindst give 20 til både boligforhold (incl. pool og jacuzzi), restaurant og kokke samt guider og øvrige personale. Thomas var på jagt i 3 dage – med KP kaldte de ham vistnok (virkellig sød og sjov mand) – og det var også helt i top. Thomas fik skudt sin impala, sit vortesvin og sin blesbuck – og den sidste måtte ned på den sidste dag, hvor Lea deltog i jagten. Helt suverænt. Jeg var med indtil middag – på et område, hvor alle dyr havde valgt at gemme sig – men Lea fortsatte om eftermiddagen på et revir, hvor de så både næsehorn med unger samt flodheste – og som rosinen i pølseenden til sidst fik nedlagt en Blesbuck. Tribal Evening var en uovertruffen oplevelse og på Night Safari sprang guiderne rundt for at fange natteravne og specielle insekter, men hvor de større dyr desværre havde valgt at gå i skjul. Tusind tak for, at en sådan oplevelse har været mulig for hele vores familie – alle de ekstremt positive indtryk vil følge med os hele resten af vores liv. De kærligste hilsner Ani
Thomas Larsen og familie 25 oktober, 2011
Hej Carsten. Vel hjemme igen, vil vi bare endnu engang sige tusind tak for en helt fantastisk tur. Vi glæder os allerede til næste gang. Også en stor hilse til din datter Christina. Kh Heidi, Thomas og Mikkel
Thomas Nielsen 20 oktober, 2011
Hej Carsten Blot for at meddele dig, at det har været den bedste jagtrejse som Annie og jeg har været på. Jeg synes at vi havde det enormt morsomt og at personale og forplejningen på lodgen var helt i top. PHerne skal have speciel ros for at være yderst professionelle og særdeles morsomme når vi slappede af. Alt helt i top. Med venlig hilsen Torben og Annie Agner
Torben Agner 16 oktober, 2011
Så fik jeg sagt hej til Afrika, endelig. Fik lov at være mig i bushen og stalke dyrene og lære om spor da jeg ikke ville skyde fra bil eller tårn. Og når man så kom tilbage til Matswani resort var det ren luksus og forkælelse fra det dejlige personale. Og en bette gin og tonic til at dæmpe irritationen over en vis omstrejfende han bavian (som nok får en pæn overraskelse når jeg kommer igen). Dejlige omgivelser. Langt væk fra alt (inklusive telefon og internet) og det har man bare brug for en gang imellem. Vores Prohunter Martinus fik masser af drikkepenge og et lækkert Gerber multitool for han forstod lige præcis hvordan jeg ville jage, selvom det kostede vandreture og snige/kravle ture. Vores tracker havde et syn som superman ville betale for og han så nærmest gennem bushen. Det eneste minus er nok at Matswani kun har noget kørende i Sydafrika (forståeligt nok) da jeg helst ville se hele Afrika og ikke samme sted igen og igen, men det er jo så gennemført der, så mon ikke der er en vis omstrejfende bavian dernede, der ikke skal fejre sin frihed med endnu en banan alt for tidligt.
Bernt Gotfredsen 01 september, 2011
Familien og jeg er lige kommet hjem fra en af kombiturene. Vi var tre jægere og en ledsager, på jagtprogammet stod der hjemmefra henholdshvis Kudu, Bushbuck og Impala for den ene, Common Reedbuck, hvis og brun Bleshuck for den anden part og for mig selv Oryx, Impala og Bleshbuc. Det var dog ikke helt sådan det ente alt i alt endte det med 12 i steder for 9 trofæer. Til det planlagte blev lagt en Klipspringer, en Impala, et vortersvin og Reedbuck’en blev til en Bushbuck mere. Så resultatet af alt i alt 8 jagtdage for alle tre (3+3+2) blev: tre Impalaer, to Bleshbuck, en hvid Bleshbuck, et Vortesvin, en Klipspringer, en Kudu, to Bushbuck og en Oryx. Også der kan hverken klages over PH\’er, jagtoplevelse og trofæernes størelse. Alle trofæer er blevet målt til medaljer henholdsvis 3 bronche og 9 guld. Ud over selve jagten var alt ved Matswani helt uovertruffent luksus. Alt i alt kan en tur til Matswani vårmt anbefales både for jæger og for familier.
Jonas Henriksen 16 august, 2011
Jeg og tre kollegaer er lige kommet hjem fra en jagtrejse til Matswani. De to var inkarnerede jægere med mange års erfaring og de to andre (bl.a. mig selv) havde yderst begrænset erfaring med riffeljagt. Lige fra afrejsen blev vi punket af de andre med vores “grønne ører” – men “on spot” blev vi for alvor sat op til action. Min uerfarne “Wingman – Jan” og jeg kastede os bare ud i det. Efter 2 prøveskud på indskydningsbanen blev vi vurderet KLAR – og så var det bare afsted på jagt. Mange store oplevelser i hård purch med en hunter som var på grænsen til at “over menneske” 150 kg og 2,05 m. høj og uden behov for at tisse mellem kl. 06:30 og kl. 21. Det blev til mange store prægtige trofæer og sociale events i topklasse. En kanon oplevelse på resort Matswani med god mad i særklasse samt en velassorteret bar. Knæk og bræk og hygge til jer som er på vej.
Michael Kronborg Holst 28 februar, 2011

Nyhedsbrev

Tilmeld nyhedsbrev

Stil et spørgsmål

Felter markeret med * er påkrævet

Sikkerhedsbillede Opdater sikkerhedsbillede


 
D. 17 marts 2018 gik turen for 5 gang til Matswani, med min gode rejsekollega Rie. Vi blev budt velkommen af Anne, der tager sig af jægerne, alt er arrangeret og tilrettelagt., vi hilser på pH erne, min gode ven Capy er still going strong. det er dejligt at se det hele igen. Jagten begynder næste dag, efter indskydning af rifler. Jeg fik skudt to flotte impalaer, en springbuk og en stor Zebra hingst, alt gik godt. Kan jeg helbrdsmæssigt holde til den lange rejse, kommer jeg igen næste år. Matswani er et dejligt sted.
Gerda Dremstrup

Kontakt Os

Matswani Safaris
Telefon: +45 7613 4042
E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Sallingsundvej 10
6715 Esbjerg N

Kontaktformular

Salgskonsulenter

Klik her >>

Vi tilbyder

Matswani Safaris sammensætter individuelle jagtrejser til Sydafrika og andre udvalgte afrikanske lande. Afhængig af hvilke vildt arter du ønsker at jagte eller om du ønsker riffeljagt eller buejagt, laver vi gerne et skræddersyet tilbud til dig. Individuel jagt anbefales, hvis du ønsker jagt på arterne i Big Five, buejagt eller specielle kombinationer o.l. Priserne gælder for jagtdage og afslapningsdage (ikke-jagtdage). Ledsagere betaler samme pris uanset deltagelse som observatør på jagterne eller ophold på en af Matswani's Lodger.

Læs mere