Vi er meget glade for endelig at kunne dele nyheden med dig - Matswani Taxidermy er nu officielt i gang! Efter en periode med planlægning, forberedelser, opbygning og mange timers hårdt arbejde, står vores nye konservatorværksted nu klar – og arbejdet med trofæerne er allerede godt i gang.
Med Matswani Taxidermy tilbyder vi nu en helhedsløsning, hvor du som gæst hos Matswani Safaris får håndteret alt, lige fra du booker rejsen, opholdet og jagtoplevelsen i Sydafrika, til trofæerne står færdiglavet – med samme kvalitet og professionalisme, som du kender Matswani for gennem de sidste 22 år. Vores erfarne konservatorer lægger vægt på håndværk, detaljer og respekt for det enkelte dyr. Resultatet er trofæer, der fortæller historien om netop din jagt - på smukkeste vis. Hos os handler det ikke blot om at skabe et flot resultat, det handler om at fastholde historien bag. Den spænding du mærkede, da du stod i bushen. Det øjeblik, hvor du ramte præcist. Og den ro, der indfinder sig, når du står foran dit trofæ og genoplever det hele igen. Hos os får du: - Professionelt håndværk udført af erfarne sydafrikanske konservatorer
- En tryg og gennemført proces fra jagt til færdigt trofæ
- Personlig service samt den samme tryghed og kvalitet, som kendetegner Matswani Safaris
Vi ser frem til at kunne tilbyde vores gæster denne nye service og til at levere trofæer, der gør din Sydafrikanske jagtoplevelse fuldendt. Har du spørgsmål, eller vil du høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig? Så kontakt os endelig – vi står klar til en uforpligtende snak.
|