Safarijagt i Sydafrika med Matswani Safaris

- Ekspert i drømmejagt og safarioplevelser for hele familien.

Jagt og safari for hele familien

Matswani Safaris tilbyder denne 9 dages luksuriøse Kombirejse, med jagt og fotosafari. En kombirejse vil give hele familien en oplevelse for livet. Her er et omfattende program for dem som ikke går på jagt, men som vil opleve de vilde dyr i Afrika i deres naturlige omgivelser.

Læs mere

Jagtgruppe kun for jægere

Denne 9 dages jagt-grupperejse er udviklet til dig som vil have spændende trofæjagt på vores 200-250.000 ha Bushland revirer med ophold på det 5-stjernede Matswani Leopard Lodge. 

 Læs mere

 

Vil du opleve mere af Afrika, kan vores kombirejser altid forlænges med andre farverige og eksotiske rejsemål

 mru2

Sun City

Med kun to timers kørsel fra Johannesburg lufthavn, og beliggende ved den berømte Pilanesberg Nationalpark, er dette en oplagt mulighed for både at forlænge ferien med yderligere safari oplevelser, slappe af med golf, pool eller alverdens andre aktiviteter.

Læs mere

Dubai

Dubai er en smeltedigel af den gamle og charmerende beduinkultur, nyrigdom, imponerende bygninger, flotte strande og vel nok verdens største udbud af oplevelser og attraktioner.

Læs mere

Victoria Falls

Mange går forståeligt nok med drømmen om at opleve det unikke og facinerende Victoria vandfald. Med indkvartering på en af de charmerende og luksuriøse hoteller tæt på vandfaldene, har man samtidigt det bedst mulige udgangspunkt for endnu flere dyre- og naturoplevelser.

Læs mere

Mauritius

Den mest luksuriøse afslutning på rejsen, får man med et ophold på tropeøen Mauritius, som byder på alt hvad hjertet begærer af hvide sandstrande, azurblåt hav og forkælelse i verdensklasse.

Læs mere

Cape Town

Med en tillægstur til Cape Town får rejsen en ekstra dimension og endnu et fascinerende indblik i Sydafrika. Cape Town er uden tvivl en af verdens smukkeste beliggende storbyer og det perfekte udgangspunkt for en lang række spændende udflugter.

Læs mere

 

Du skal være mindst 21 år for at kunne indføre våben til Sydafrika.
Her finder du formular SAPS 520 som SKAL udfyldes med SORT skrift (kuglepen eller tuschpen) og medbringes på rejsen MEN som du IKKE skal underskrive før du indklarerer dit våben hos det sydafrikanske politi i Johannesburg lufthavn.
Du finder også et eksempel på hvorledes SAPS 520 skal udfyldes.
Klik på “SAPS prøve” og udskriv den.
Klik herefter på “Din egen SAPS formular” og udskriv.
Udfyld herefter din egen formular i de felter som er udfyldt på “SAPS prøve”. Bemærk at det kun er på side 2-4-5-6, hvor der er felter som skal udfyldes.
Procedure i Sydafrika for indrejse og udrejse med våben
Sammen med den guide som modtager dig i Johannesburg går du til politiets kontor. Du afleverer dit pas, dine danske våbenpapirer, invitationsbrevet som du modtog sammen med din flybillet samt det udfyldte skema SAPS 520, som du først nu skal underskrive i nærvær af politiofficeren.
Du åbner din våbenkuffert og politiofficeren kontrollerer de våbendata som du har anført. Oplysningerne fra formular SAPS 520 indtastes i politiets EDB system og til slut får du udleveret en våben- og jagttilladelse som du skal medbringe under jagten.
Når du rejser hjem skal du huske at aflevere våben- og jagttilladelsen til den politiofficer som kontrollerer dit våben.

Når du rejser med KLM via Amsterdam skal der anvendes to formularer:
SENEST 6 uger før afrejsen skal vi have transit-ansøgning PLUS kopi af billed-siden i dit rejsepas, jagttegn og våbentilladelse. Følg vejledningen nedenfor og send alt til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. . Sammen med din e-billet vil du modtage en transitgodkendelse fra det hollandske politi. Denne godkendelse skal medbringes på rejsen.
KLM deklarationsformular skal udfyldes og medbringes på flyrejsen – både ud og hjem.
Har du spørgsmål så kontakt Carsten på tlf. (+45) 4017 7322 eller email Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..
Download transit-ansøgning, udfyld og SEND TIL OS SENEST 6 uger før afrejse:
Hent tom transit-ansøgning (udfyld, udskriv, lav underskrift, scan og send som email)
Hent EKSEMPEL på transit-ansøgning for riffel (udskriv og udfyld den tomme formular tilsvarende)
Hent EKSEMPEL på transit-ansøgning for riffel med vekselløb (udskriv og udfyld den tomme formular tilsvarende)

Download KLM deklaration, udfyld og MEDBRING PÅ REJSEN:
Hent tom KLM deklarationsformular (denne skal udskrives, udfyldes og medbringes på rejsen)
Hent eksempel på KLM deklarationsformular (udskriv og udfyld den tomme formular tilsvarende)

For våben transit via bestemte lufthavne kan det være nødvendigt at udfylde specielle dokumenter. Matswani Safaris gæster som rejser med KLM med egne våben skal have en transitgodkendelse til Amsterdam, og her kræves diverse bilag samt et særligt dokument som skal udfyldes og sendes til det hollandske politi min. 5-6 uger i forvejen. Vi sørger altid for at du bliver vejledt korrekt om dette.
Ud over transit dokumentet skal du udfylde det våbenskema som benyttes af alle flyselskaber.
BEMÆRK SÆRLIGT VED KLM:
Her vil din våbenkuffert blive beregnet som bagagestykke nr. 2 og hvis du betaler i lufthavnen koster det ca. 100,- EUR pr. vej. Alternativt kan du betale ekstra bagage via KLM’s hjemmeside når du laver on-line check in (kan gøres 30 timer før afrejse). Betaling for ekstra bagage via hjemmesiden er normalt 25-30% billigere end i lufthavnen. Ud over bagagegebyr til KLM beregner vores billetkontor 560,- DKK i handlingsgebyr for arbejdet med transitdokumenterne til det hollandske politi. Dette handlingsgebyr opkræves på rejsebeviset.
Rejser du på en 9 dages kombirejse ankommer du altid til Johannesburg sammen med en del gæster uden våben. Disse er selvfølgelig ikke tjent med at vente på klarering af dit våben hos det sydafrikanske politi og derfor anvender vi en speciel guide/safetransport service som bringer dig hotellet i Pretoria. Forvent at det koster ca. 65 EUR pr. person som afregnes på Matswani.

Når du medbringer våben og ammunition ud af Danmark til en slutdestination udenfor EU (f.eks. Sydafrika) og retur skal du udfylde deklarationerne A og B. Begge formularer udfyldes med blokbogstaver og med ens oplysninger bortset fra, at du på deklaration B ikke skal anføre antal ammunition før du pakker dine ting til hjemrejsen.
I feltet “Adresse i besøgslandet” skal du skrive:
Matswani Private Reserve, Box 706, Vallwater 0530, Sydafrika.
Hvis du medbringer våben med vekselløb skal riffeldata og løbets data anføres på hver sin linje.
Deklaration A skal afleveres til SKAT i afgangslufthavnen. I København findes en luge m. ringeklokke ved siden af skydedøren ved udgangen fra bagageområdet i terminal 3 og i andre lufthavne skal du aflevere A til det personale som tjekker dit våben. Husk samtidigt at få deklaration B stemplet som bevis for lovlig udførsel når du skal have våben import godkendelse i Johannesburg.
Udskriv eksempel på deklaration A
Deklaration B skal du medbringe på rejsen og når du kommer retur skal du gå på RØDT og aflevere den til SKAT i den danske ankomstlufthavn.
Udskriv eksempel på deklaration B
Denne procedure sikrer at de danske myndigheder har styr på at våben som er udført af en bosiddende i Danmark også kommer retur.
På politiets hjemmeside skal du udfylde både deklaration A og B, hvorefter du udskriver dem og medbringer begge skemaer til lufthavnen.

 

Kontakt os

 +45 7613 4042

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Sallingsundvej 10
6715 Esbjerg N

CVR-nr. 10099625

Alle oplyste priser inkl. rejsebureaumoms

Kontaktformular

Salgskonsulenter

For spørgsmål eller booking, kontakt den jagtkonsulent der dækker dit område, eller kontakt vores hovedkontor. 

 

 

 

Find kontaktperson

Vi tilbyder

Hos Matswani Safaris får du høj kvalitet, service i top, sikkerhed og troværdighed hele vejen igennem.

 

 

 

Læs mere